Diskursanalyse

Målet med nedenstående analyse er at skabe overblik over, hvor dækningen af Distortion foregår, og hvordan begivenheden opfattes og italesættes. Herunder også hvordan dette har udviklet sig gennem tiden. Det vil vi gøre med henblik på at vurdere og prioritere, hvor og hvordan vores journalistiske indsats kommer til størst gavn.

Hvor foregår debatten?
Distortions popularitet afspejles først og fremmest på nettet, herunder især sociale medier. En hurtig YouTube-søgning på ”Distortion 2011” giver knap 67.000 hits, og på Facebook har mere end 50.000 brugere ’liket’ Distortions fanside, ligesom over end 46.000 har angivet sig selv som “deltagende” i dette års Distortion. Omtalen af Distortion på de sociale medier bærer frem for alt præg af en hyldest til begivenheden. Med opdateringer, eventdeltagelse, videoer og billeder, bruger tusindvis af unge de sociale medier som formidlingskanal til deres deltagelse i begivenheden.

Pressedækningen af Distortion foregår primært på kulturjournalistiske sider som IBYEN.dk og AOK.dk, samt livstilsmagasiner som Soundvenue og Euroman. Netavisernes dækning består især af guides, reportager og baggrundsartikler, mens livsstilsmagasinerne i højere grad hylder personerne bag begivenheden: arrangørerne, de optrædende, drivkrafterne osv.
(Artikeleksempel: http://www.euroman.dk/kultur/Musik/distortion-2012-mod-ildsjalene-pt-1/)

Sidst, men ikke mindst har Distortions vokseværk de seneste år medført en debat om begivenheden på politisk og myndighedsmæssigt niveau. Blandt andet diskuteres det politisk, hvor stor offentlig, økonomisk støtte Distortion skal have, samt hvilke fysiske rammer festen skal foregå under.  (Artikeleksempel: http://ibyen.dk/fokus/distortion/ECE1405250/borgmester-indre-by-skal-fredes-under-distortion/)

Historisk diskussion af emnet
Distortion blev første gang afholdt i 1998 og blev i den efterfølgende årrække beskrevet som et event for de trendy storbyfolk, der hyldede det eksperimenterende natteliv. (Artikeleksempel: “Festival uden sovepose” bragt i IBYEN 25.05.07. Artikel-id Infomedia: e09c3a37)

2008 blev en milepæl for Distortion, fordi det nåede sit hidtidige største omfang, og fordi begivenheden det år lå oven i Vesterbro Festival. Det medførte øget omtale og flere besøgende. (Artikeleksempel: “Musikalsk overdosis” bragt i Information 09.06.08. Artikel-id Infomedia: e10b64c8)

Fra 2008 voksede Distortion. I takt med den voksende popularitet blev der så småt sat spørgsmålstegn ved Distortions identitet. Fra at være en “lukket hipsterfest” blev det i stigende grad opfattet som en begivenhed med betydning for København som by. (Se artikel “Piratfesten der blev venner med Wonderful Copenhagen” bragt i IBYEN 28.05.10. Artikel-id Infomedia e207ed7e)

Sidste års Distortion (2011) blev dog et vendepunkt for omtalen, da den voksende tilslutning medførte praktiske problemer, især i forhold til sanitet og sikkerhed. I kølvandet på de omfattende praktiske problemer fulgte en debat om, hvilken retning Distortion bør udvikle sig i. Identitetsdebatten fortsatte dermed og nåede for første gang et omfang, der blev udbredt til “folket”, herunder deltagere, naboer, skatteydere, forældre osv.
(Se debat på IBYEN.dk: “Skriv: hvordan skal fremtidens Distortion se ud?” http://ibyen.dk/fokus/distortion/ECE1301705/skriv-hvordan-skal-fremtidens-distortion-se-ud/)

Udvalgte diskurser og analyseobjekt
Ud fra vores historiske gennemgang har vi identificeret en gennemgående identitets- og udviklingsdiskurs. Denne diskurs er relevant at analysere, fordi den overskueliggør hvilke målgrupper, interesser og eventuelle konflikter, der er i spil. Vi tager i analysen udgangspunkt i AOK.dk’s årlige optaktsartikler fra 2008 til 2011. Det gør vi, fordi det er i denne periode, udviklingen for alvor tager fart. Ved at tage udgangspunkt i et enkelt medie, bliver det overskueligt at se, hvordan italesættelsen har ændret sig.

Derudover analyserer vi de guides, der blev bragt i forbindelse med sidste års Distortion. Udgangspunktet er 2011, da det indtil videre er året med flest guides bragt i flest forskellige medier. Herudfra vil vi finde frem til de gældende diskurser for mediernes news-you-can-use dækning af begivenheden. Det er relevant, da vi på den måde, forud for vores egne guides, kan identificere, hvilke sproglige rammer, der tidligere er anvendt. Ud fra dette kan vi prioritere de primære fokuspunkter i vores egne guides. Det vil vi gøre ved at se på vores primære målgruppe og de kriterier, vi vurderer, de har for en anvendelig guide.

Analyse af optaktsartikler
I 2008 er det overordnede narrativ af Distortion en succes (http://www.aok.dk/natteliv/distortion-2008#what:Natteliv). Med kategoriseringer som “natte- og gadelivsfestival”, “container-raves” og “brandbilskoncerter” fremstilles Distortion, sammen med en række tillægsord som funky, charmerende, skarp og uforudsigelsig, som et unikt tilløbsstykke. Den overordnede modstilling bliver således det hverdagsagtige, kontrollerede og ordinære.

I 2009 antydes det for første gang, at Distortion kan skabe problemer (http://www.aok.dk/natteliv/distortion-2009#what:Natteliv). Det sker ved en sammenligning med en nyligt overstået gadefest, hvor der er begået omfattende hærværk. Her er den overordnede præposition således, at sådanne optøjer også kan ske under Distortion. Med benævnelser som “frihed”, “konstruktiv” og “lovlig” forbliver italesættelsen af Distortion som værende en succes.

Derudover præges denne artikel af en overordnet modstilling mellem det unge, frisindede og eksperimenterende og det konforme:

“Gode “piratfester” handler ifølge Thomas Fleurquin om at skabe en stærk stemning af frihed i kontrast til det ”normaliserede” liv – det kedelige, borgerlige liv, som de unge frygter så meget.”

I 2010 kategoriseres Distortion i en hyldende tone som en gadefestival, der er imødekommende, vibrerende og charmerende (“Distortion for Dummies” – findes kun i fuld udgave hos Urban: http://e-pages.dk/urban/98/18) En direktør fra Wonderful Copenhagen fremstiller Distortion som årsagen til, at København har en position som en trendsættende og nyskabende by. Han bruger i den forbindelse metaforen “monster”:

“Distortion bliver ved med at vokse – som et fantastisk monster, der bliver større år for år.”

I 2011 er Distortion blevet voksen og følsom. (http://www.aok.dk/natteliv/distortion-fra-piratfest-til-pensionistbal#what:Natteliv). Udviklingen italesættes især af kategoriseringerne “piratfest” og “fritidsprojekt” som holdes op imod “gadefestival” og “fuldtidsjob”. De tidligere anvendte kategoriseringer som “container-raves” og “brandbilskoncerter” viger ligeledes pladsen for “budget”, “kontor”, “partnere” og så videre.
Det overordnede narrativ er stadig Distortion som en succes, dog én der har udviklet sig. I den forbindelse taler festivaldirektøren om, at Distortion året forinden bevægede sig for meget mod det strømlinede, og at det skal undgås. Dermed bliver den overordnede præposition, at stort og strømlinet er forkert, og at det strider mod det, som Distortion vil være.

Konklusion
Ud fra ovenstående analyse tegner der sig umiddelbart en uoverenstemmelse mellem, hvad arrangørerne bag Distortion gerne vil have det til at være, i forhold til mediernes beskrivelse og deltagernes opfattelse. Uanset udviklingen er den overordnede italesættelse af Distortion dog stadig en sprudlende og flabet fest, og i forhold til vores målgruppe er det der, vi skal prioritere vores fokus. Vores mål er at gøre Distortiondeltagernes fest så optimal som muligt. I den forbindelse i der især potentiale i vores app, som tager udgangspunkt i festen og giver deltagerne mulighed for at vise Distortion, som de selv synes, den er bedst.

Analyse af guides
De overordnede diskurser, som går igen på tværs af de bragte guides, er:

Musikalsk diskurs
Denne diskurs har fokus på programmet, og hvilke musikalske oplevelser, man kan finde og navigere efter. Det primære fokus er her på, hvilke genrer de forskellige acts repræsenterer. Der bruges ofte en række hyldende tillægsord (legende, mester osv.) til at skabe forventning om den pågældende optræden.

Festdiskurs
En sproglig ramme for de fester, der er arrangeret i forbindelse med Distortion. Denne diskurs er præget af en overordnet præsupposition af Distortion som en fest. Fokus er derfor i høj grad på praktiske detaljer som beliggenhed, line up og så videre. Der bruges ofte en række adjektiver og verber, som sætter scenen for en række løsslupne fester. Eksempelvis “galskab”, “kulminerer”, “ballade” og lignende.

Originalitetsdiskurs
En diskurs som fokuserer på det særprægede. Hvor foregår der noget unikt, som adskiller sig væsentligt fra de andre events, og hvor kan Distortion-deltageren skille sig selv ud, ved at deltage?

AOK.dk: 30.05.11: Guide: Det må du ikke gå glip af til Distortion
(http://www.aok.dk/natteliv/guide-det-maa-du-ikke-gaa-glip-af-paa-distortion#what:Natteliv)
Denne guide har en musikalsk diskurs i fokus. Det understøttes især af en række kategoriseringer af de optrædende, som anbefales i guiden. Samtidig bruges der en række tillægsord til at vække interessen for det omtalte. Eksempelvis: legender, superb og live-version, hits og højdepunkter.

Derudover er et element i den musikalske diskurs en genremæssige placering af de optrædende. Eksempelvis: elektronisk, metalgenren, “Europas bedste Elvis-imitator” med flere.

Derudover bærer guiden præg af en festdiskurs især understøttet af en række præsuppositioner. “Distortion sparkes i år i gang,” og “Distortion har altid handlet om at feste usædvanlige steder,” er eksempler på, hvordan det tages for givet, at Distortion er en fest, som deltageren kan tune via det musikalske program.

IBYEN.dk 31.05.11: Guide: Det bedste på Distortion – de første 48 timer
(Artikel-id på Infomedia: e2b4ad77)
De gennemgående diskurser for denne guide er en festdiskurs og en musikalsk diskurs.
Festdiskursen er først og fremmest italesat af en række metaforer som “ballade”, “festcentral”, “smadder” og “galskab”. Til sammen er disse med til at sætte scenen for Distortion som en løssluppen fest. Det understøttes desuden af en række kategoriseringer som “største gadefest”, “årets begivenhed” og “efterfest”.

Guidens musikalske diskurs er primært understøttet af et genremæssigt fokus, eksemplificeret ved: cubanske trin, instrumentel, rapper, live-oplevelse, samt en række kategoriseringer som: technolegende, japansk trio, drum’n’bass, roots, dancehall og slow-rave med flere. Det placerer guiden i en sproglig ramme, hvor festen og det musikalske er i fokus, og hvor den overordnede præsupposition er, at musik skaber fest, og at noget bestemt musik skaber bedre fester end andre.

Soundvenue 31.05.11: Her er Distortions bedste fester
(http://www.soundvenue.com/features/2011/05/31/her-er-distortions-bedste-fester)
Med metaforer som “et hav af fis og ballade” og “brag af en efterfest” dannes der en præsupposionel ramme om Distortion som en fest. På trods af dette, og ikke mindst rubrikken, er det dog en musikalsk diskurs, der er fokus i denne guide. Dette understøttes især af en række kategoriseringer og tillægsord, der skal skærpe appetitten for det omtalte.
Eksempler på dette er: Mystiske, top-dj, house-mesteren, verdensklasse dj’s, dubstep-ambassadører med flere.

Derudover er et element i den musikalske diskurs igen en genremæssig skelnen. Eksempelvis: popband, housemesteren, ’en god omgang hip hop og grime’, bas-orgie med flere.

Igen bliver det altså det musikalske, der bliver det primære fokus for denne guide.

IBYEN.dk 01.06.11: Guide: Det skjulte guld til Distortion
(http://ibyen.dk/fokus/distortion/ECE1296407/guide-det-skjulte-guld-paa-distortion/)
Denne guide adskiller sig ved at have en originalitetsdiskurs i fokus. Her er udgangspunktet at guide hen til det skjulte i kaos, hvilket især italesættes af en række tillægsord som: svært, hemmeligt, skjult, gratis, afslappet, hyggelig, heldig og så videre. Den overordnede modstilling bliver derfor det unikke, gemte, og dermed mere afdæmpede, i forhold til det larmende, kaotiske og allestedsnærværende.

Derudover er guiden præget af en musikalsk diskurs lig de andre guides. Igen understøttes den af en række kategoriseringer. Eksemplevis “chillwave-musiker”, “vokalist”, “techno-beats”, “vinylvendere” med flere. Derudover skelnes der i den musikalske diskurs mellem de musikalske genrer, som er repræsenteret. Eksempler herpå er: Soul, hiphop, reggae, elektro, skwee-lyd, presset synth-lyd og free jazz.

Til sammen danner originalitets- og musikdiskursen en sproglig ramme, hvor det anderledes og særprægede musikalske er i fokus og udgør fundamentet for en vellykket Distortion.

IBYEN.dk 03.06.11: Guide: de sidste 72 timer på Distortion
(Artikel-id Infomedia e2b639f3)
Denne guide er igen domineret af en musikalsk diskurs, som først og fremmest understøttes af en række genremæssige kategoriseringer som for eksempel “houseproducer”, “dubstep”, “nu-disco bølge”, “hiphop-fest”, “drum’n’bass-fest” og “dancehall-fest”.

Interessen for disse er især forsøgt skærpet ved en række tillægsord som: eksperimenterende, hypet, (dubstep) enthusiater, (rap) fænomen og (grime) håb.
Dermed bliver rammen om Distortion endnu en gang sat til at have det musikalske fra programmet som fokus og udgangspunkt.

Konklusion
Ud fra guideanalysen tegner der sig et billede af den sædvanlige Distortionguide-dækning som først og fremmest musikpræget. Vores primære målgruppe er dem, der gæster Distortion for festens skyld (se målgruppenanalyse), og vi ønsker derfor at bruge diskurser i vores guides, som de kan relatere til. Det mener vi ikke er tilfældet i elitære musikbeskrivelser som “skwee-lyd” og “free jazz”. I stedet vil vi i højere grad have festdiskursen i fokus. I stedet for musikken som udgangspunkt for en god fest, vurderer vi, at vores målgruppe i højere grad relaterer og forholder sig til en række praktiske detaljer. Eksempelvis toiletter, mad, gratis oplevelser, læ fra regnvejr og ligenden. I flere af de analyserede guides nævnes disse ting kun kort i en bisætning. Her vil vi derfor kunne adskille os fra den øvrige dækning og vinde læsere.

Dernæst er der potentiale i originalitetsdiskursen, da vi går ud fra, at vores målgruppe finder det store Distortion-udbud overvældende. Derfor er det værd at slå på de særlige events i vores guides. Vi holder dog fast i, at festdiskursen skal være det primære. Derfor skal originalitetsdiskursen læne sig op af stemingen, konceptet, aktiviteterne og lignende frem for musikken.

Sidst men ikke mindst er der desuden potentiale i vores app, da den supplerer vores guides med praktiske oplysninger om toiletter, tid, sted osv. Deruodver lader den brugerne selv vurdere, hvor gode de enkelte fester er, ved at ’promovere’ dem med videooptagelser.

Advertisements